Lejr information

Minimarked:

På lejren findes et minimarked, hvor I kan købe f.eks. tandbørste, slik, chips, ekstra kaffe, vaskepulver, opvaskemiddel etc. I kan også købe forskelligt merchandise: Krus, dolke, mærker, nøgleringe, tørklæder etc.

Cafeer:

På lejren vil der være indrettet to forskellige cafeer:

En cafe der har åbent hele dagen for både spejdere/ledere/gæster/hjælpere. Her sælges friskbagt brød, kaffe, sodavand og slushice.

En aftencafe (+18), der har åbent fra kl. 20 – 01.00. Her kan der købes øl, vand, vin og andre lækkerier. I aftencafeen vil der være forskellige former for underholdning, debatter og musik hver aften. Det er stedet, hvor I man kan møde nye spejdervenner.

Torveområde:

Ved minimarkedet vil der blive skabt et torvemiljø for alle – spejdere, ledere, gæster og hjælpere. Det bliver et sted med masser af liv hele dagen. Her kan I oplade jeres elektroniske udstyr, se fjernsyn, spille brætspil med spejdervennerne og møde nye venner.

Bageri:

Vi skaber vores eget bageri med friskbagt brød hver dag. I kan bestille brød, kager, og fødselsdagskager i minimarkedet mod betaling, og I kan hente dem i minimarkedet.

Slikpakke:

Forældre/familie får mulighed for at bestille en slikpakke til den enkelte spejder over internettet mod betaling. Læs mere om slikpakkerne i de kommende nyheder, vi lægger op.

Internationale spejdergrupper:

Internationale spejdergrupper kommer enten som venskabsgrupper til en dansk spejdergruppe, og de vil derfor ligge sammen på samme lejrplads. De internationale spejdergrupper, som kommer uden en dansk venskabsgruppe, vil vi gøre vores bedste for at placere på en lejrplads sammen med en dansk spejdergruppe.